Katja
Hej alle
Så er det sidste gang inden en lang og skøn sommer. Katja - en fager pige fra højskolen, vil posere i aften. Det lyder som om vi skal have lidt langtidsstillinger - og i hvert fald et glas vin og noget musik. Bring med hvad i har af musik, så vi kan få en festlig cocktail.
Og til sidst - husk nu jeres bedste tegning fra denne sæson.........
Ilona
Evelina
Hvor er det rart at vi er så mange stadigvæk. Der er nu 2 gange igen, og der er tale om at vi den sidste gang tager lidt vin og ost og druer med - og laver en extra hyggelig afslutning. Det blev jo ikke Anca - men Evalina var en fuldgod erstatning. Man kan se på tegningerne at alle er ved at være helt fortrolig med hendes skønne poseringer.
Evelina
En lun forårsaften og en smuk model - og så en flok mere eller mindre nye tegnere. Det er da kun til at blive glad over. Evalina poserede i vanlig overbevisende stil og mange fik lavet rigtig gode tegninger.
Og så var vi så mange at vi har oparbejdet en egenkapital på kr. 50, som går i puljen hvis det utænkelige skulle ske, at vi ikke er mindst 9 næste gang, hvor den smukke og dygtige model Anca træder op.
Jonas
Endnu en glimrende aften - der startede med at Jonas var tæt på at sætte et stort punktum for fremtidige mandlige modeller, ved ikke at møde rettidigt op. Han nåede det - og lavede en god aften. Til alle jer der gik glip af aftenen vil jeg gerne opfordre jer til at møde talstærkt op de næste 4 gange. Dels fordi vi har meget dygtige modeller på podiet og dels for at give opbakning og stemning de sidste 4 gange inden ferien. (Redaktørens note: det er nu Henrik der fører ordet for hjørring croquis)
Freja
5 tegnere.. så det blev lige dobbelt pris.............. Nå, heldigvis var det en fantastisk smuk, smilende og meget velposerende ung dame; der var virkelig nogen der gik glip af noget!!!! Håber på at vi får hende tilbage i næste sæson
Og superfin musik Lars havde medbragt.. både Bach og Latinamerika
Fik inspiration til at grave Elis Regina frem da jeg kom hjem :)
Renata
9 tegnere.. og en god og charmerende ung østeuropæerinde på podiet
Næste uge holder vi påskeferie!!!
Tina
Nydelig aften og fremragende model!!!! 9 tegnere.
Dejligt uforpligtende for mig, da overdragelsen til næste tovholder er begyndt
Her er lige de billeder jeg tog:
Camilla
Så fik 11 tegnere gennemført den første langtidsstilling Hjørring croquis har disket op med... fint forsøg, som for min skyld gerne må gentages. Vi bør nok sætte en ekstra time af næste gang, da der gå meget tid fra til at arrangere stilling og lys.. samt pauser, så reelt det blev nok til ca. halvanden times langtid. Sjovt at vende tilbage til kullet, efter flere millioner års pause



















































































































































































